
Der er mange, der lever med drømmen om at være selvstændige. Det er et slags oprør mod det konforme, etablerede og forudbestemte liv som lønmodtager. Det handler om at skabe sin egen virkelighed, sin egen dagsorden og at gøre en forskel. Ting der lyder fint, når man blot drømmer, men også ting der kræver ekstremt meget arbejde at opnå. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad man ønsker at få ud af det, og hvad man ønsker at investere; ikke kun økonomisk men i høj grad også hvor mange timer og hvor meget energi man ønsker at bruge. Det kræver nemlig rigtig meget arbejde. Målet om at frigøre sig fra det trivielle otte-til-fire-job, kommer nemlig ikke uden en stor indsats. Det er imidlertid et mål, mange kan tilslutte sig, og er en stærk motivation for mange, der forsøger at begå sig på egen hånd. Drømmen om at være sin egen chef, bestemme egne arbejdstider og bruge sin tid på noget, man har passion for er drømmen for de, der prøver kræfter som selvstændige.
Et godt erhvervslejemål er afgørende for en virksomhed
Det er vigtigt, at man har nogle gode lokaler at opholde sig i. Mange starter med at drive deres virksomhed fra privaten, men det bliver hurtigt for belastende. Ikke nødvendigvis fordi at man skal ansætte en helt masse, men i høj grad fordi at arbejde og privatliv smelter sammen, og det kan være svært at adskille, hvornår man derfor gør hvad. Det er vigtigt, at man har nogle fine lokaler, hvorfra man kan drive sin virksomhed – uanset størrelse. Hvis man føler sig godt tilpas i sine omgivelser, så kan man være sikker på at resultatet også bliver bedre. Eksempelvis er man typisk mere produktiv, hvis man befinder sig i rene, behagelige og motiverende omgivelser, og et erhvervslejemål er således en rigtig god investering.